14. oktober 2013

Sygdom og identitet

Sygdom er et svært begreb at definere. WHO har da også kun defineret sundhed - og med en definition, der nærmest kunne fungere som definitionen på lykke.
For mange år siden stødte jeg på et essay (i en bog, jeg ikke har længere) med det markante synspunkt, at al sygdom er defineret "normativt", dvs som et samfundsskabt begreb, ud fra menneskets eller gruppens behov. I så fald kan man ikke sige, at sygdom findes i naturen som sådan. Her er kun på den ene side genetiske variationer, der bidrager til arternes udvikling, men betyder at mindre overlevelsesegnede individer går til grunde. Og på den anden side er der individer, der bukker under i konkurrencen mellem de forskellige arter (f.eks. ved infektioner).
Nå vi taler om sygdom, er det uønskede biologiske fænomener hos os mennesker, hos vores husdyr eller vores planteavl.
 Sygdom er noget uønsket, noget snavs, der skal undgås, og dermed stigmatiserende for bæreren. I mange tilfælde forsvinder stigmaet ikke helt ved helbredelse. Vedkommende kan f.eks. stadig være "tidligere cancerpatient". Og der er ikke langt til "eks-alkoholiker" eller "tidligere straffet kriminel".
 Sygdom kan også have positive virkninger for den enkelte i form af sygdomsgevinster: særlige hensyn, fordele i det offentlige rum, økonomisk kompensation, fritagelse for forpligtigelser.
 Det politiske aspekt i brug af det tveæggede sygdomsbegreb bliver tydeligt, når man ser at nogle interesseorganisationer for mennesker i med bestemte diagnoser historisk har kæmpet for at få fjernet deres egenskab fra diagnoselisterne (eks. homoseksuelle), mens andre organisationer omvendt har kæmpet for at få deres diagnose med i listerne (fibromyalgi, ME/CFS).
 Den enkelte tidligere syg står i et spændingsfelt mellem ønsket om at reparere skaden på den sociale persona (sygdomsstigmaet) og så at skulle opgive og undvære den beskyttelse, som sygdomsetiketten har betydet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar